Vores forpligtende fællesskab


At indgå i forpligtende fællesskaber er sundt for os mennesker, faktisk er det et iboende behov i os, at indgå i aktive fællesskaber, hvor vi har en følelse af at høre til, hvor vi er værdsatte og hvor vi gør en forskel. Faktisk ved vi nu fra forskningen af, at ensomhed og social isolation er en dræber på linje med en usund livsstil med manglende motion, dårlig kost, alt for lidt søvn og for meget alkohol og tobak. Det er stof til eftertanke, og med den viden i baghovedet bør vi alle sætte ind overfor ufrivillig ensomhed, og række ud til alle de mennesker der er alene. Fællesskaber er livgivende, der bidrager positivt til den enkelte person, fællesskabet og samfundet som helhed, så der er bare alle mulige gode grunde til at sætte fokus på fællesskabet, lige som vi også på samfundsplan skal bibeholde vores danske tilgang til at sammen er vi stærke, og fælleskabet tåler alt.