Floder er liv


De store floder betyder liv for adskillige hundrede millioner af mennesker i verden. I både Indien og Kina er der enorme byer der er bygget op langs de store floder og der er utallige mennesker hvis hele eksistens er baseret på at floden er der. Enten fordi de direkte lever af fiskeri, eller af at fragte varer og mennesker på, eller over floden. Eller fordi de er afhængige af andre der lever af floden. Floden er mange steder nærmest en gudelignende ting for befolkningen, men nu begynder man at kunne se problemer forude nogen steder. I takt med at temperaturen stiger på jorden, smelter de store gletchere i Himalaya og andre bjerge og dermed bliver der mindre smeltevand til at forsyne floderne om nogen år, og hvad gør man så?