Er der øl eller slik i tønden?


Så er der fest i gaderne! Når karneval løber af stablen i Aalborg kan man glæde sig over denne næststørste årlige kulturelle begivenhed i Danmark. Det er en dag fuld af sambarytmer, festklædte mennesker og godt humør. At klæde sig ud er altid et hit. Børnene glæder sig til fastelavn, hvor de kan være for eksempel prinsesser, mariehøns eller superhelte for en dag. Det er en hyggelig og sjov dag for børnene, som også ser frem til at slå katten af tønden og se, hvad der gemmer sig bag brædderne. Nogle voksne glæder sig som små børn til karneval, hvor de kan leve deres inderste drømme ud og hoppe rundt i gaderne klædt ud til den helt store guldmedalje. I grupper samles man og finder et tema til udklædningen og har et godt fællesskab. De har også tønder, men det er tønder med øl, som også skaber stemning.