Bilferie

Der er meget fokus på miljø og grøn-energi – dog ikke mere, end at en god gammeldags bilferie godt kan finde sted. At pakke bilen i indkørslen og køre afsted mod nye opdagelser er, og vil altid være, noget helt specielt. Der er ikke tale om stress over at skulle nå det næste tog eller et bestemt fly. Du skal ikke tænke over parkering på stationen eller i lufthavnen. Du skal ikke irritere dig over medrejsende – andet end din egen familie. Og du skal ikke have dårlig samvittighed over, at den lille ikke gider høre efter. I sidder samlet i bilen og kører mod noget nyt . Destinationen behøver i princippet ikke at være kendt hjemmefra, det kan være en lækker strand eller en helt speciel storby – eller bare en hidtil ukendt by. Tag bilen og giv dig selv og familien en helt speciel oplevelse.